Alle produkter fremstilles på vores værksted i Sønderjylland.
Designet er skabt til at holde i generationer – både i kvalitet og udtryk.

Kollektion: Knivholdere

Siden 2015 har vi fremstillet magnetiske knivholdere, skabt til køkkener hvor funktion og æstetik skal gå hånd i hånd. En knivholder på væggen giver ikke blot nem adgang til dine knive, men beskytter samtidig æggen og skaber et roligt, afbalanceret udtryk i køkkenet.

Hos Vigen Design fremstiller vi knivmagneter i massivt træ med fokus på materialernes naturlige egenskaber og et tidløst formsprog. Kollektionen omfatter knivholdere i forskellige træsorter, hvor hver træsort bidrager med sit eget udtryk – fra det klassiske lyse til et dybere, mørkere udtryk.

Vores knivholdere kendetegnes ved en række gennemarbejdede detaljer, der tilsammen løfter helhedsindtrykket. Magneterne er diskret indfældet og afsluttet med træpropper på bagsiden, så konstruktionen fremstår lukket og gennemtænkt – også der, hvor den normalt ikke ses. Monteringen sker via skjulte keyhole-beslag, hvilket betyder, at der ikke er synlige skruer, og at knivholderen fremstår let og svævende på væggen.

Guide til vedligeholdelse af træprodukter

Vedligeholdelse af træprodukter

Vores træprodukter er behandlet fra starten, men træ er et naturmateriale og kan med tiden miste lidt af sin glød. En let vedligeholdelse en gang imellem gør en stor forskel og holder overfladen smuk i mange år.

Tør træet af med en tør eller let fugtig, hårdt opvredet klud. Undgå rengøringsmidler, da de kan opløse overfladebehandlingen og udtørre træet.

For at give overfladen ny varme og modstandsdygtighed anbefaler vi en fødevaregodkendt olie eller voks. Påfør et tyndt lag med en fnugfri klud, lad det trække i 15–30 minutter, og tør derefter overskydende olie af

Hæng kun tørre knive op — fugtig metal kan give misfarvninger i træet.